En julehistorie 4

Milka kom tilbage med stokken, så hurtigt hun kunne. Det var ellers ikke nemt at slæbe stokken over gårdspladsen gennem den nyfaldne sne, der lå som en tyk dyne over hele pladsen. At skovle sne var noget bondemanden plejede at gøre …og hvor blev han dog af?

Selvom Milka ikke var ret stor, var hun stærk, så det lykkedes hende med møje og besvær at hjælpe den gamle bondekone op på benene. Men da den gamles ben ikke var hvad de havde været, kunne hun ikke gå ret langt.

– Tror du at du kan gå over til laden? Milka så med bekymret mine på bondekonen og de usikre ben.

– Ja, det tror jeg.

Den gamle kone haltede over mod laden støttet af sin stok og Milka, der skubbede bag på.

Inde i laden var der lunt og hyggeligt, og Milka fik lavet en lille seng i høet som bondekonen kunne ligge i, mens de ventede på, at bondemanden skulle komme hjem og hjælpe hende ind i huset igen.

Bondekonen havde ikke mere end lige lagt sig til rette, før  katten kom hen til hende – den havde noget i munden som den forsigtigt lagde ved siden af hende, inden den forsvandt, for igen at komme tilbage med en ny lille bylt som den lagde samme sted – og sådan løb den frem og tilbage flere gange.

Fem små kattekillinger var kommet til verden, og lå nu og puttede sig i høet sammen med deres mor og bondekonen. Milka derimod, var løbet tilbage til gårdspladsen for igen at holde øje med vejen ud fra skoven. Først kunne hun ikke se noget, men endelig var det som om der var noget, der bevægede sig langsomt helt nede ved skoven.

Kunne det være en hestevogn?

Læs del 5