En julehistorie 3

Milka vred nervøst sine hænder og prøvede, om ikke hun kunne se bare lidt længere væk. Og da hun stod der og gloede helt oppe på tæerne ligesom bondekonen, kom hun til at røre ved bondekonens ben – bare sådan lige så stille. Og så skal jeg ellers love for, at bondekonen blev forskrækket. Den gamle kone hoppede lige op i vejret, udstødte et brøl, og satte sig lige på halen midt på gårdspladsen. Milka, der ikke var vant til sådan at stå overfor forskrækkede gamle damer, stammede

– U-u-u-und-s-skyld, for hun var en høflig lille nisse.

Den gamle kone stirrede… og rystede på hovedet… og stirrede igen… og prøvede at sige noget, og det lød som:

– kwa-be-wa-be-vu.

Men det kunne Milka ikke forstå, så hun sagde igen:

– undskyld.

– Kwa-a-wa-la, sagde den gamle kone, for hun var helt forvirret oven i hovedet, det var sandelig ikke hver dag hun sad på rumpen midt på gårdspladsen med et lille væsen med en rød hue ved siden stående ved siden af.

Bondekonen forsøgte at rejse sig op, men hun kunne ikke. Milka ville så gerne hjælpe, men hvordan skulle hun dog få den gamle kone op?

Hvad er du for en, og hvad laver du her? fik bondekonen endelig sagt.

– Undskyld, jeg er forfærdelig ked af det, men jeg er en nisse – jeg hedder Milka, og jeg bor lige derovre, Milka pegede over mod laden.

Sludder, der findes ikke nissersagde den gamle kone, og rystede igen på hovedet.

Det synes Milka var noget underligt noget at sige, når der nu stod en nisse lige så lyslevende foran hende, så hun satte hænderne i siden og så skrapt på bondekonen:

 – Det gør der altså! Det er bare ikke meningen, at vi nisser skal blive set af menneskene, så du må glemme alt om, at du har set mig.

Det kan man da ikke bare sådan lige glemme, sagde bondekonen og gjorde et nyt forsøg på at komme op – det gik ikke så godt.

– Skal jeg hjælpe dig, spurgte Milka forsigtigt og glemte alt om at være fornærmet.

– Ja tak, er du lige sød at hente min stok i laden, den står…….

Men den lille nissepige var allerede sprunget afsted og løb hen over gårdspladsen over mod laden:

Jeg ved godt hvor den står, råbte hun tilbage over skulderen.

Milka kendte godt stokken, for hun plejede at bruge den som flagstang, når hun havde fødselsdag, eller når det var en særlig nissefestdag. Engang havde hun glemt at tage flaget ned, og så havde bondemanden taget flaget og puttet det i lommen, og lidt senere havde hun endda set ham pudse næse i det. Det havde hun godt nok været lidt sur over, men, som du måske ved, er nisser aldrig sure ret længe ad gangen, og da Milka var en rigtig nisse, gik der ikke længe, inden hun bare trak på skuldrene og sagde:

– pyt med det!

Læs del 4

Reklamer

5 comments on “En julehistorie 3

  1. Mette siger:

    Hvor er den dejlig 🙂

  2. Ellen siger:

    Okay, så den bliver ikke udgivet, siger du … lov mig i det mindste at gemme den til dine børnebørn. De vil elske den 🙂

  3. […] Læs del 3 Share this:FacebookTwitterLike this:LikeBe the first to like this post. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s