En julehistorie 2

Måske var det ikke så mærkeligt, at bondekonen ikke kunne se den, som stod ved siden af hende, for den var virkelig ikke særlig stor – kun cirka lige så høj som benene på en spisestuestol. Et lille væsen klædt i en grå kjole med et hvidt forklæde udenpå – og oven på det sødeste fregnede hovede havde den en lille spids, rød hue. Ja, du har nok allerede gættet det, det var en nissepige. Milka hed hun.

Selvom bondekonen ikke havde set hende endnu, var Milka helt klar over, at hun var meget tæt på den gamle kone – alt for tæt. Det er nemlig ikke meningen, at nisser skal blive set af mennesker. Men Milka kunne ikke vente til den gamle kone var gået, for netop der, hvor bondekonen stod, var det eneste sted på hele gårdspladsen, hvor man kunne se helt der ned, hvor vejen kom ud af den store skov.

Milka ventede sig noget ganske særligt fra den store skov – hun havde allerede i går ventet sin ven, skovnissen Pava, der skulle komme hjem til gården for at fejre jul sammen med hende i den gamle lade. Men han var ikke kommet, så nu håbede hun, at det blev i dag.

Milka glædede sig rigtig meget, og det var måske også derfor, at hun ikke var så forsigtig som hun plejede at være. Hun kunne næsten ikke vente, der var så meget, hun skulle fortælle Pava: om katten, der snart skulle have killinger, og om alle de sjove nissedrillerier, hun havde lavet i årets løb – fx om dengang hun havde hængt alle bondemandens lange underbukser op i pæretræet og alle pærerne op på tørresnoren, og om den gang hun havde fyldt bondekonens hovedpudebetræk med kirsebærsten.

Men hvor blev Pava af, hvorfor kom han ikke?

Læs del 3

Advertisements

7 comments on “En julehistorie 2

  1. Inge siger:

    ..så er der to som savnes.. 🙂

  2. Lene siger:

    Yeah en julehistorie, tak, det bliver en dejlig december måned 🙂

  3. Ellen siger:

    🙂
    Bliver den udgivet på et tidspunkt?

    • Marianne siger:

      Ellen, det bliver vist kun her på bloggen den bliver udgivet – jeg er bange for at de litterære kvaliteter kun lige kan svinge sig op til at være ganske hyggelig læsning i december.

  4. […] Læs del 2 Share this:FacebookTwitterLike this:LikeBe the first to like this post. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s