Lacaniansk rum-psykoanalyse – sådan cirka

.

Der.Er.En.Alien.Inde.I.Mig!

Det er det i mig som er fremmed som kun kan slippe

ud gennem sprækker og fortalelser! begæret efter den anden eller den

andens blik driver mig rundt i en galaxe af nydende

øjne.         Se          Mig!

Jeg             Vil               Ha’

.

Reklamer

Uglebekymringer

Det                   vaR

den uge hvor skoven

skiftede humør fra grøn

til gul –  på vej mod rød.

Og  farvernes  duft satte

spor i næserne på selv ugler.

Lyset,  hvor forsvandt det hen?

Mon det  husker at  vende tilbage?

Hvad  hvis natten skulle vare evigt

og vinteren med?   Selv om en ugle

holder af mørke ville den slet ikke

være lyset foruden. Skovens gule

og røde farver er smukke, men

duften af vemod hænger

lidt i træernes grene

AK        VE

Min royale hat

.

ihhh når

jeg går hen ad gaden

på en kold og blæsende dag

føler jeg mig sådan lidt royal når

vinden river i min nye hat – jeg må

holde på den for at den ikke skal ryge

af og forsvinde hen ad gaden for jeg har

ikke nogen der vil løbe efter den for mig og så skal jeg gøre det selv – øv altså

.

.

.

En meget vigtig taske

.

.

åh at have en smuk taske

ny                                      og

uh så fin med hank og spænder – jeg kunne gå og

trippe og jeg ville sådan  passe på og aldrig  smide

den og aldrig glemme madpakker i den – og aldrig

sætte den i cykelkurven  når det regner  – men jeg

vil svinge den –  og se rigtig vigtig ud og når nogen

spørger vil jeg sige at jeg kun har vigtige ting i min

taske –  fine kloge bøger fyldt med lange svære ord

.

.

.

En talende vase, hjælp…

tænk hvis jeg var lille bitte

og boede i en  vase så

havde jeg masser

af plads jeg

kunne altid hoppe rundt

og jeg blev ikke forstyrret hele tiden

jeg kunne tale og råbe og lyden tænk lyden

wauw den ville fylde det hele  – og folk udenfor

ville blive bange og tænke er jeg ved at blive skør

eller talte vasen lige? Men når jeg blev træt ville jeg

nok sætte mig helt stille nede på bunden og kigge

op på den lille bitte runde blå plet ovenover og

ønske at jeg kunne se lidt mere af den blå

farve og når den lille blå plet blev sort

ville jeg nok græde og ønske at

det var mig der var derude

og var bange for en

talende vase