Det vaR
den uge hvor skoven
skiftede humør fra grøn
til gul – på vej mod rød.
Og farvernes duft satte
spor i næserne på selv ugler.
Lyset, hvor forsvandt det hen?
Mon det husker at vende tilbage?
Hvad hvis natten skulle vare evigt
og vinteren med? Selv om en ugle
holder af mørke ville den slet ikke
være lyset foruden. Skovens gule
og røde farver er smukke, men
duften af vemod hænger
lidt i træernes grene
AK VE
Intet nyt under solen 
Æææælsker dine små billed-lyrik’er 🙂
Tak Eva 🙂
Hehe… Tak for uglepost!
hehe 🙂
Jeg synes også, der er noget vemodig over efteråret, Marianne – selv om det er enestående smukt. Gad vide hvordan du laver den fine ugle :-))
Madame, uglen er ikke så svær at lave, det tager bare tid – lidt som at lægge puslespil. Ja, efterår og vemod hænger sammen, men smukt er det.
WAW. Simpelthen bare waw. Det er den fineste vintertidsmarkering jeg nogensinde har set på en blog. Jeg må finde en måde at linke eller noget selvom det er for sent at skrive om vintertid nu. WAW.
Tak skal du have Marina – og velkommen til mit bloghus 🙂