Tid til det hele

Dejligt besøg af lillefyren.

Der var tid til at:

lege, kigge på værktøj, gå tur, kigge på en kat, der gik over i skoven, se på hvor meget indholdet af sukkerskålen fylder på køkkengulvet, snakke om katten, der gik over i skoven, spise, synge, grave klør fem ned i smørret hurtigere end en mormor kunne sige ups, snakke om boremaskiner og om nogen der saver, læse bøger om Jeppe…

Hold fast, hvor vi hyggede.

Og så skulle vi sove. Men ikke i weekendsengen mormor – den går ikke!

Så mormor og grandpa måtte ligge og balancere på hver sin yderkant af sengen, mens lillefyren lå på tværs i midten – med en sut i munden og en i hånden.

Livet er godt.

Ukulele, saltstænger og gudstjeneste

Skønt med weekend. Denne her har været en af de gode af slagsen. Lørdag formiddag brugte teenagerne og jeg i byen, hvor vi kiggede på det hele, rørte ved det meste og købte en lille smule.

Galleriet neden under violinmandens værksted holdt fernisering på en udstilling af Peitersen og Peitersen – der mødtes vi med violinmanden efter byturen.

Der var musik. Og en lille forfriskning. Til teenagernes store ærgrelse var der kun saltstænger og skruer på bordet, de er helt klart af den opfattelse, at det mindste man kan forlange af en fernisering, er at der er noget, der kan spises – og helst i store mængder! Kunsten er de ligeglade med!

Musikken var festlig. Ikke tit man hører et ukulele-band. Peitersen og Peitersen spillede selv med.

Billederne og skulpturerne kan jeg ikke sige så meget om. Der var for mange mennesker til at jeg rigtig kunne fornemme kunstværkerne, jeg må tage derind en dag, hvor der er mere stille.

Resten af lørdagen stod på læsning og almindelig familiehygge.

I formiddag var jeg i kirke – for mig, det absolut bedste sted at tilbringe en søndag formiddag.

Kom hjem igen til et velduftende hus – teenagerne og bedsteveninden havde bagt chocolate chip cookies. Violinmanden og jeg nåede lige at redde os et par stykker, inden resten af pladen blev fortæret foran Friends-maraton i sofaen. Godt vi kan lukke døren ud til TV-stuen!

Lige nu er her ro.

Ilden knitrer i brændeovnen. Violinmanden sidder ved spisebordet og laver regnskab. Teenagerne er pacificeret. I køleskabet står tærtedejen til aftenens quiche lorraine (det var Jørgen, der gav mig den ide).

Livet er godt.

Mod på mandag

Dejlig weekend. Lidt af det hele..

Der har været tid til at

-       lege mormor, hvad om du puttede lidt flere rosiner i den bøtte her? med lillefyren.

-       Hygge med ældstepigen

-       Hjælpe med de værelser der (de ser fine ud nu)

-       Gøre rent

-       Læse en god bog færdig og blogge om den

-       Begynde på en ny bog (Renselse af Sofi Oksanen). Som lover godt

-       Høre musik ude i byen sammen med violinmanden

Oven på sådan en weekend kan mandag bare komme an, ka’ den.

Godt vi kom af sted

Lyset dæmpet. Scenen er sat op som en hyggelig dagligstue. Rummet tæt af lyttende, hyggende gæster – og musikken, den var noget helt særlig. To bands fik vi!

Først hørte vi Basco – en dansk/engelsk  kvartet med masser af energi, stemning og velklingende musik. Humøret var højt hos de fire gutter og de havde publikum i den hule hånd.

Bagefter overtog et lokalt band dagligstuen. The enfant and the quiet, 5 helt unge charmerende drenge, der spillede egne numre – oven i købet havde de samme dag udgivet deres første CD. Imponerende. Sceneenergien var mere afdæmpet, til gengæld var musikken intens.

Et sjovt blandet publikum – hele spektret, fra gymnasielever til pensionister, alle så ud til at nyde musikken og en aften ude. Og der var nydning nok til alle!

Violinmanden og jeg, vi var ligeved slet ikke at komme af sted – sofaen og mageligheden trak i os, da vi havde fået ryddet af efter aftensmaden, men heldigvis fik vi hanket op i hinanden og kom af sted. Og da vi så var der inde, så mødte vi gode, gamle venner, der havde fået samme ide. Dejligt.

 

Ud med badevandet

Det er lidt trivielt at blogge om et frisørbesøg, men for mig var et frisørbesøg i dag den ultimative start på weekenden.

Massagestolen ved vasken lavede bøde bevægelser op og ned ad ryggen, og frisøren gav sig rigtig god tid til grundig hovedbundsmassage mens håret blev vasket. Først med shampoo, så skylle, så med en anden shampoo, så skylle, hele tiden med langsomme, bløde bevægelser. Al ugens stress og jag sivede ligeså stille ud ad kroppen og ud i vasken i takt med frisørens rolige strøg.

I stolen ved spejlet blev jeg budt på kaffe og småkager, mens håret blev klippet, tørret og sat, og frisøren formåede hele tiden med sit søde, blide nærvær at skabe et rum, hvor tavshed ikke er pinlig, men tværtimod yderst livgivende.

Hold fast, hvor er hun dygtig, sådan at få kundens velvære helt i centrum. Og så kommer man tilmed ud med nyt hår!

Det er anden gang jeg er blevet klippet der – og det er ikke sidste gang. I’ll be back.