Et forsøg på at forstå..

Lidt mere om de kongelige tvillinger og tvillinger i det hele taget. Som jeg skrev forleden dag, forskrækkede det mig noget at se alle de negative reaktioner som DR’s debatside var fuld af. Jeg ved ikke rigtigt om disse skal ses som et udtryk for faldende tilslutning til kongehuset i det hele taget, eller om det er tvillingenyheden, der fremkalder det.

Det fik mig til at tænke tilbage på dengang jeg selv var nybagt tvillingemor for snart en del år siden. Også dengang var reaktionerne på, at man har fået tvillinger også meget blandede – nogen glemte helt at sige tillykke, mens rædslen lyste ud af dem!

Jeg kan også huske, at andre nybagte mødre – som måske synes det var hårdt at have én baby, kunne føle det voldsomt provokerende, at en anden har TO. Næsten som om der er noget overflåd eller grådighed over det at have flere, som provokerer eller kalder den gode Jantes lov frem.  Og så kan jeg forestille mig, at når så Mary og Frede tilmed er rige, ser godt ud, har to små børn i forvejen, har al den hjælp de ønsker osv. så er misundelsens bitre pille måske endnu sværere at sluge.

Jeg ved ikke om jeg har ret, eller det bare er pure tankespind.

Et par gode råd herfra til Mary vil være:

Se at find dig en mødregruppe med andre tvillingemødre – pyt med at du skal køre efter det, det er det værd!

Og hvis nogen rækker dig en lillefinger, så tag hele armen (du får overskud til at give igen senere, bare rolig!)

Gengangertøjet

Hvordan kan det lade sig gøre, at der er tøj i vasketønden, som jeg aldrig ser nogen i? Det ligger der bare – enten med vrangen ud, eller også næsten ligeså sammenlagt som da jeg sidst havde fingre i det.

Jeg sværger, der er tøj i den tønde, der ikke laver andet end at blive vasket, lagt sammen og lagt op til pigerne, og så et par dage senere… same all over! Det er som om der er tøj her i huset, der lever et helt eget hemmeligt liv, et liv, hvor hovedformålet givetvis er at holde vaskemaskine, vaskekone og det økonomiske kredsløb i gang – for slet ikke at tale om skævvridningen af CO2 kredsløbet.

Jeg troede i min naivitet, at det der med mængden af vasketøj var noget, der faldt efterhånden som ungerne blev større. Ha, det er da en vits – hvad fylder lige et par sparkedragter og 34 hagesmækker i en vaskemaskine? Ingenting. I hvert fald ingenting i forhold til idrætstøj, dansetøj, sengetøj, t-shirts i hobetal, jeans, der helt sikkert kun har været brugt en gang, håndklæder – som af en eller anden grund kommer frem i stort antal i forbindelse med den ugentlige værelsesrengøring, akkurat ligesom det er tilfældet med gengangervasketøjet!

Sig mig spøger det?

Det skal du ikke sige til en nybagt tvillingemor

Altså, hvis du nu er bedsteven med Mary, eller bare kommer forbi, når den tid kommer, så er her nogle velmenende råd til, hvad du ikke skal sige. Det er godt nok nogle år siden, jeg var nybagt tvillingemor, men nogle ting ændrer sig sikkert ikke sådan lige:

I skal bare have dem ind i en rytme, hvor de sover på samme tid

- Yeah right, prøv!

***

Det er de to første år, der er de værste

- ÅR, sagde du år, hvad med de næste to timer?

***

Trænger du til et bad?

- er det så slemt?

***

Oh shit, har I fået tvillinger, hvordan klarer I det?

- Hm, tak for tilliden

***

Nej, hvor de ligner hinanden?

- Nå, men de er altså to. TO FORSKELLIGE!

***

Sover de igennem?

- tror du, jeg ser sådan ud, hvis de gjorde?

***

Det er meget lettere at få dem på en gang, end med et års mellemrum

- Hvordan er det lige, har du selv tvillinger???

***

De ligner overhovedet ikke hinanden, man kan slet ikke se, at de er tvillinger

- DE ER TVILLINGER … duh! – selvfølgelig ligner de hinanden!

Mor-stunder

Nu klager jeg en del over mine teenagepiger (fx her og her), men det betyder jo ikke, at jeg ikke også sætter stor pris på dem, det håber jeg, du er klar over…

Her er lidt stille i disse dage, da Musen er på lejrskole på Bornholm i fem dage, og kun en sms fortæller i ny og næ, at humøret er højt, og livet er en fest. På Facebook (!) kan jeg læse, at Bornholm kan sammenlignes med Pakistan! – så jeg går ud fra, at det betyder, at der er brug for regntøjet (som Musen ellers ikke mente var fikst nok til at ryge i kufferten, men som moren alligevel insisterede på skulle med! – Jeg sagde det jo!).

Til gengæld har vi Em-pigen hjemme og kan forkæle hende lidt – alene. I aftes på sengekanten var der nyt, der ivrigt skulle fortælles om og vises – glosehæfte med de første 5 franske gloser (efterfulgt af små sirlige fonetiske tegn), kladdehæfte og mappe med sætninger og remser. Det her fag bliver bare sygt godt, mor – lød det fra hende, og øjnene fortæller, at en ny verden er ved at åbne sig for hende.

Stunder som disse gør en mor godt…

I morgen kommer Musen hjem igen, og om en uge er det omvendt – det er også en ny verden for os.

Min skæbne

Ak og ve, hvad har jeg dog gjort…

Piger med langt hår og lus er min skæbne. En ond og plagsom skæbne, der godter sig og griner bag min ryg.

Jeg får nervøse trækninger så snart en af pigerne diskret sætter klør5 i håret – og jeg ser det, HVER GANG. Jeg har afprøvet samtlige modeller af lusekamme, er på fornavn med apotekerdamen og kan identificere en luseangrebet manke på flere meters afstand.

Nogen gange tænker jeg: De gør det med vilje, de gnubber sig op ad hinandens hår, de låner alle de fremmede børster de kan komme til, de prøver hele rækken af huer på knagerne henne i skolen – alt dette for en smule kvalitetstid, en time alene med mor på badeværelset, mens håret finkæmmes og verdenssituationen vendes.

- Kan vi ikke finde noget andet at være sammen om, please?

Vidste du, at lus ændrer farve alt efter hvilken hårfarve værten har? Herhjemme har vi lige nu mørkebrune lus og rød-blonde lus  (henna-skyllefarven er ikke helt ude endnu!).

”Gad vide hvad der sker, hvis jeg farver håret blåt” sagde en af pigerne en dag under aflusningen.  Altså, jeg er ligeglad, det er heldigvis en af de ting, jeg ikke behøver at vide noget om.

Der er dog en ting jeg undrer mig over med hensyn til lus – hvordan kan det være, at fædre ikke ser dem???

Tvillinger, thi hi…

Kronprinsparret venter tvillinger. Pyha, det bliver en stor mundfuld tænker de sikkert, men de ved slet ikke hvor stor endnu., thi hi…

Her i huset mente faren, at ordet hårdt fik en ny betydning, da vores to monsterbabies ankom for snart 14 år siden – og det havde han nok ret i, i hvert fald blev man efterfølgende lidt mere forsigtig med anvendelsen af ordet.

De ved ikke endnu, hvor svært det er for en person at tage to små babyer op, der ikke engang kan holde deres egne hoveder – og  ja, når den ene græder, starter den anden, sådan er det bare!

Kronprinsparret synes nok også alligevel, at de er ret heldige – men de ved slet ikke endnu hvor heldige, thi hi…

Hævneren

Når mine teenagepiger flytter hjemmefra og får deres eget sted, vil jeg tage på besøg og hærge i deres lejligheder. Jeg vil lave smoothies på deres fine trækøkkenborde, tabe bær – gerne blåbær og lade dem ligge, også dem der triller på gulvet! Jeg vil indtage smootien liggende i sofaen, og lade glasset stå i bogreolen.

Jeg vil invitere alle mine venner med og byde dem på varm kakao, og efterlade flødeskum, kopper, teskeer og kakaokopperinge på spisebordet – ligesom jeg selvfølgelig også vil lade alle stolene stå hulter til bulter, når vi forlader bordet for at lave noget andet, fx røre dej til cookies på køkkengulvet (der ikke er plads på køkkenbordet for efterladenskaber fra henholdsvis smoothie- og kakaofabrikationen!), bage dem og spise dem alle sammen selv!!!

Derefter vil jeg rode i deres skabe for at se om der er noget af deres tøj jeg kan passe, og jeg vil ikke lægge tøjet sammen igen, men derimod vende vrangen ud på det hele og lade det ligge på gulvet, sengen, stolen, under et eller andet, så de ABSOLUT ikke kan finde det igen.

Når de så kommer hjem vil jeg møde dem med et stort smil, fortælle dem, at jeg har hygget mig SÅ meget, men at jeg bliver nødt til at gå nu for jeg har så travlt…

Det glæder jeg mig til.