En vinterferie er ved at være forbi

Kælketur sammen med musen, violinmanden og lillefyren i det dejlige solskinsvejr

This slideshow requires JavaScript.

.

Teenagerne har brugt et par dage i ferien på at lave en film sammen med bedsteveninden. Det synes jeg, de har gjort godt. Du kan se den her:

En af decembers udfordringer

Det er mig, der har æren af at stille decemberudfordringenDelebarnet. Jeg har valgt første vers af I sne står urt og busk i skjul. Det er sådan en smuk vintersang, synes jeg, og i bund og grund er det ikke så ofte vi kan synge den helt rigtigt – den er bare allerbedst, når jorden er hvid.

Jeg ved endnu ikke endnu, hvad jeg selv skal byde ind med. Det kommer nok. Men det bliver lidt svært at komme efter Anettes åbning, den er bare WAUW!

Du kan stadig være med!

Må jeg ikke nok gå i hi?

Jeg ved ikke hvad det er i år, jeg er bare ikke helt klar til vinterkulde – det er som om, det ikke er ret længe siden vi havde sne og kulde sidst. Altså jeg synes det er flot, men jeg har alligevel lidt svært ved helt at nyde det – det er bare for koldt!

Og så er det, at tanken om, at måske bliver det liggende til marts, ind imellem kommer snigende. Væk! Jeg vil ikke ha’ det!

Men vil jeg så hellere ha’ regn og stiv kuling fra nordvest? Hva? – Næh, jeg vil egentlig hellere ha’ sommer, blev ligesom ikke helt færdig sidst.

Må jeg ikke bare gå i hi? Ligge der, rullet ind i min dyne og vente på, at foråret kommer?

Må jeg ikke, nok? Please? Jeg kan jo bare få pebernødder og gaver og klejner og konfekt og julemusik og rødkål og brunkager og julemad og nødder og sild og karrysalat og dadler og alt det andet skubbet ind til mig i hulen. Grønlangkålen behøver jeg ikke!

Hmm.

Det lyder faktisk lidt kedeligt! Jeg må nok hellere bide i den søde pigeon og kaste mig ind i kampen – kulde og sne eller ej.

Her sker lidt (eller det er her, det sner!)

Nu sner det på min blog.

…jeg mener, så sker der da noget!!!

Her er ellers lidt stille…

Jeg er ved at lægge sidste hånd på min opgave – altså den første af dem.  Jeg har en til, den er jeg ikke rigtigt begyndt på endnu. De skal begge afleveres d. 4. januar.

Der er længe til! Hvis altså ikke lige der kom en højtid imellem. Suk.

Teenagetøserne har sørget for, at vi har kalenderlys igen i år – det er vist første gang, jeg ikke har været med til at lave det. Sirligt har de skåret små tal og figurer ud af farvet bivoks og sat det på lyset.

Jeg synes det er flot – nok et af de flotteste vi har haft. Det er dejligt, at de kan holde liv i en tradition, når mor ikke har tid.

Så er det alligevel ikke så slemt

Den her for mig næsten til at glemme:

At mine støvler er utætte

At kopimaskinen drillede – hele dagen

At mine fødder er våde

At jeg blev brændt af

At mit kursus sluttede en halv time senere end jeg troede

At mine fødder stadig er kolde

At cykelstierne ikke er ryddede

At jeg havde glemt min madpakke

At jeg stadig er kold, fordi mine fødder fryser

At jeg skal ha’ mine støvler på i morgen igen