Morgenfortælling i kirken
Tid til at læse bøger og se film
På eventyr med lillefyren.
Med ældstepigen på cafe og få lækkert mad i regnvejr under markisen. Hygge.
Teenagerne maler og hører musik i drivhuset. De griner højt.
Skønne sommerferiedage i regn…
Selv om regnen siler ned, er turen rundt om Ørnsø smuk og så tilpas lang, at man sagtens kan bruge en is, når man er næsten hele vejen rundt.
Er vi der snart mormor?
Nej, der et stykke vej endnu!
Se der er en bro!
Mormor, skal vi ikke trampe på broen?
Se, så smukt her er!
Mormor, tror du vi ser en lille bukkebruse?
Pyha, hvor det regner, vi skulle have haft regntøj og paraply med, hva?
Mormor, må jeg røre ved dit hår?
Er vi der snart, mormor?
Må jeg vaske fingrene, mormor?
Ja, det må du gerne. Du må også gerne smage på vandet, det smager lidt sjovt.
Mmm, jeg synes det smager godt, mormor.
Se en vandtrappe!
Mormor, må jeg gå på trappen?
Nej, vi må kun kigge på den. Se nu er vi ved cafeen?
Se nogle flotte billeder
Mormor, hvor er elevatoren?
Så er vi hele vejen rundt, tak for turen.
Sejt når man selv kan komme helt der op…
Min mormor kunne alt! Altså virkelig ALT!
Fx kunne hun lave sit lommetørklæde om til en vugge med tvillinger eller til en sød lille mus.
Tvillingerne kan jeg lave, men musen kan jeg bare ikke nørkle mig frem til. Er der en af jer, der ved, hvordan man laver en mus ud af et lommetørklæde?
Vil bare så gerne kunne hive noget andet op af tasken også end find-dyr-App – altså bare som supplement.
Livet her på matriklen har stået på den anden ende de seneste dage. Der er kommet et lille nyt familiemedlem ind i vores tilværelse – det kan næsten ikke blive større. Han er så sød, og så passer han lige ind – lidt som den brik til puslespillet, man har ledt efter længe. Ov, der var den! – nu ligner det noget.
Teenagerne har danset til nytårskoncerten. Flot show, der er blevet til i et helt fantastisk samarbejde mellem dansere, musikere, kor og solister. Bravo. Mor = stolt.
Violinmanden er stadig på rejse, og vi glæder os til han kommer hjem og fylder ud – og river os tøser ud af nattøjs-, dyne-, film- og ska-vi-ikke-alle-tre-sove-sammen-i-din-seng-mor-tilstanden.
Og violinmanden, han er i shorts, 25 grader og høj sol – alligevel synes han, at han er meget langt væk lige nu, og vil egentlig gerne hjem og møde ham den lille nye…
… og han kan godt glæde sig, kan han.
Violinmanden er i Florida for at besøge familien – og ordne andre vigtige ting.
Han sender billeder og drømme hjem. Suk.
Teenagerne og jeg går herhjemme, vi kunne ikke komme med, vi har nemlig travlt
meget travlt endda
mest med at vente
vente
vente
vente
Skønne, skønne dage og en forkølelse oveni det er sådan min juleferie indtil videre kan karakteriseres. Det har været godt.
Det var lillefyren der kom med forkølelsen, og jeg tager den med som en ekstra bonus – det er med at suge det hele til sig, når det bedste sted at sove, er lige i midten.
Har det egentligt ikke altid været sådan, at der er et helt særligt helle der mellem sine bedsteforældre i den store seng? Jeg husker det som paradis – den store tunge dyne, morfars snorken, duften, mormors bløde krop, sengen, der gav sig, når en af dem vendte sig - også selv om den puritanske trækant i midten af mine bedsteforældres seng, som mormor godt nok forsøgte at dække med håndklæder, nok objektivt set gjorde, at lejet ikke var det mest komfortable.
Heldigvis måles den slags oplevelser ikke objektivt, men lagrer sig under kategorien gode, trygge barndomsminder.
Hvad jeg ikke dengang vidste, men måske anede, var, at mormor også nød det – altså subjektivt set – også selvom det måske kostede en forkølelse.
I mit stuevindue har jeg en lille skål med sten stående – fossiler, smukke sten, specielle sten osv. alle sammen nogen jeg har fundet og samlet gennem mange år. Familien griner lidt af mig, fordi jeg kan huske, hvor jeg har de fleste af dem fra.
Lillefyren synes også, at stenene er spændende, men allerhelst vil han kaste med dem! Og jeg siger: ”NEJ, det er mormors sten! Neeej, hvor er mormors sten fine, de skal ligge i skålen.”
Nu siger lillefyren: ”Neeej, mormors sten”, når han går forbi skålen i vinduet.
Jeg har også en lille æske fyldt med forstenede hajtænder, som jeg har fundet på en strand i Florida. Små sorte og brune sylespidse tænder, der engang i forhistorisk tid har siddet i munden på en haj. Dem synes lillefyren også er spændende.
Forleden dag pegede han på æsken og sagde: ”Neeej, mormors tænder.”
Dejligt besøg af lillefyren.
Der var tid til at:
lege, kigge på værktøj, gå tur, kigge på en kat, der gik over i skoven, se på hvor meget indholdet af sukkerskålen fylder på køkkengulvet, snakke om katten, der gik over i skoven, spise, synge, grave klør fem ned i smørret hurtigere end en mormor kunne sige ups, snakke om boremaskiner og om nogen der saver, læse bøger om Jeppe…
Hold fast, hvor vi hyggede.
Og så skulle vi sove. Men ikke i weekendsengen mormor – den går ikke!
Så mormor og grandpa måtte ligge og balancere på hver sin yderkant af sengen, mens lillefyren lå på tværs i midten – med en sut i munden og en i hånden.
Livet er godt.
