Verden i min verden

Verden, ordet verden er det ord, der flest gange har fisket min blog op af Internet-oceanet i den seneste tid. Som om jeg ved noget om verden!

Eller, det gør jeg jo – en hel masse faktisk. Men nogen gange viser det jeg ved om verden sig at være helt forkert, enten fordi jeg nu ved noget, som jeg ikke vidste før, eller også fordi jeg har taget fejl eller har misforstået noget. Det sker faktisk! En sjælden gang! Ok, ind imellem – ok så, ofte!

Verden kan overraske. Nogen gange er den af lave, andre gange ny! Lunefuld, forførende, tryg, rund, usikker og ustabil – noget, jeg måske frygtede, var, er ikke alligevel, eller værre, noget, jeg slet ikke havde fantasi til at frygte, er. Gisp!

Blev du klogere på verden, da du fandt min blog? Næh, det tænkte jeg nok – der er jo alligevel ikke noget nyt under solen. Alt er blot jag efter vind.