Livet her på matriklen har stået på den anden ende de seneste dage. Der er kommet et lille nyt familiemedlem ind i vores tilværelse – det kan næsten ikke blive større. Han er så sød, og så passer han lige ind – lidt som den brik til puslespillet, man har ledt efter længe. Ov, der var den! – nu ligner det noget.
Teenagerne har danset til nytårskoncerten. Flot show, der er blevet til i et helt fantastisk samarbejde mellem dansere, musikere, kor og solister. Bravo. Mor = stolt.
Violinmanden er stadig på rejse, og vi glæder os til han kommer hjem og fylder ud – og river os tøser ud af nattøjs-, dyne-, film- og ska-vi-ikke-alle-tre-sove-sammen-i-din-seng-mor-tilstanden.
Og violinmanden, han er i shorts, 25 grader og høj sol – alligevel synes han, at han er meget langt væk lige nu, og vil egentlig gerne hjem og møde ham den lille nye…
… og han kan godt glæde sig, kan han.

Åhhh hvor er han fin. Tillykke til jer alle
Tak Inge
Du godeste en lækker tilføjelse. Tillykke tillykke
Tak Annette
Han er da også bare skøn, ham den sidste brik i puslepillet!
Tak Amrit – ja, han er helt perfekt
Hvor er han fin og så fredfyldt.
Der er ikke noget som sovende småbørn. De kan smelte alt.
Ja, de kan. Smelte, smelt – mit hjerte bliver helt blødt
Ja, det må være slemt at være så langt væk. Uhm, man kan næste dufte det lille menneske! Så skøn han er.
Tak Charlotte. Det er lidt svært at være så langt væk, men heldigvis kommer han hjem i morgen
Ja, han er da den dejligste “brik”. Jeg glæder mig så meget til engang i maj, da er det her “huset kommer til at stå på den anden ende!”
Jeg havde planlagt at tage til den Nytårskoncert i Silkeborg….men regnen stod ned i stænger her, da jeg skulle køre, og der er jo et lille stykke vej ind til byen. Jeg har tidligere været til et sådan arrangement. Det er stort at se så mange børn og unge mennesker give den gas. Det gør en glad helt ind i hjertet!
Nååå, du skal også have sådan en lille brik – det bliver dejligt.
Nytårskoncerten var rigtig flot – alsidigt program, glade børn og unge.
Åh han ser da ud til at være den dejligste skabning. Tillykke med ham.
Tak Kristine – han er bare skøn
Ååååhhh Marianne, hvor er han dejlig og kramme-lækker.
Der findes simpelthen ikke noget bedre end at bli’ mormor/farmor.
Stort og varmt tillykke med den nye status.
Kram
Tak for det Anette – han er nemlig krammelækker
Altså – så sidder man her og får tårer i øjnene – sådan et lille mirakel! Lille nye menneske!
Er livet ikke bare fantastisk?
Tillykke med baby-moon dagene!!
Tak Stine – han er bare sød, og helt sikkert et mirakel