Skønne, skønne dage og en forkølelse oveni det er sådan min juleferie indtil videre kan karakteriseres. Det har været godt.
Det var lillefyren der kom med forkølelsen, og jeg tager den med som en ekstra bonus – det er med at suge det hele til sig, når det bedste sted at sove, er lige i midten.
Har det egentligt ikke altid været sådan, at der er et helt særligt helle der mellem sine bedsteforældre i den store seng? Jeg husker det som paradis – den store tunge dyne, morfars snorken, duften, mormors bløde krop, sengen, der gav sig, når en af dem vendte sig - også selv om den puritanske trækant i midten af mine bedsteforældres seng, som mormor godt nok forsøgte at dække med håndklæder, nok objektivt set gjorde, at lejet ikke var det mest komfortable.
Heldigvis måles den slags oplevelser ikke objektivt, men lagrer sig under kategorien gode, trygge barndomsminder.
Hvad jeg ikke dengang vidste, men måske anede, var, at mormor også nød det – altså subjektivt set – også selvom det måske kostede en forkølelse.
Jeg var ikke særlig stor før min morfar ikke ville sove med mig i midten mere. Han sagde, at jeg sparkede og hev ham i næsen. Men så flyttede han sig ind i et andet værelse, og jeg blev sammen med mormor. Det var også dejligt!
Ja, det ku ligne, ku det. Det kan også godt være det ender sådan her
Sådan et dejligt barndomsminde har jeg desværre ikke. Men det lyder rigtig hyggeligt!
Det var ret hyggeligt – synd du ikke har fået det med…
Sådan noget hører til blandt de hyggeligste og tryggeste minder overhovedet.
For mit vedkommende var det nu fars og mors seng, jeg husker – jeg har aldrig sovet hos mine bedsteforældre.
Men A&A får forhåbentlig de samme minder – vi elsker alle sammen, når de kommer ind i min/vores seng, når jeg er der eller de er her
Heldige børn
Hov forresten – tillykke med dit nye look – meget flot!
Der er noget fredfyldt ‘Deres Sensommer’ med Hepburn og Fonda over headerbilledet
Tak skal du have Ellen. Billedet er fra i sommer, og det er ældtepigen, lillefyren, teenagerne og violinmanden, der padler rundt i Ørnsø i Silkeborg, mens jeg har mit på det tørre
Mit mit-i-sengen minde er fra min farmor og farfars seng. Som ikke var særlig bred, med frygtelig bløde madrasser og dyner, som holdt en nede. Helt nede pga deres tyngde. Smørhullet hed det sted midt i mellem farmor og farfar. Og nogle gange var vi flere, som skulle ligge i smørhullet. De må have ligget helt ude på kanten begge to. Men smørhullet lever stadig i alle os kusiner og fætres bevidsthed.
Det var tider. Trygge og varme tider.
Ahhh, der er dejligt i smørhullet. Vi er vist mange der har den slags minder med os..
Mine børnebørn siger, når de skal overnatte her hos os….Så skal vi sove sammen med bestemor/farmor. Det er både her og i vores lille skovhytte, det gælder, så finder min mand en anden seng uden “morgentummel”, og et sted , hvor der kan soves længe, indtil han bliver vækket af barnebarnet, der er på besøg. Sådan har alle parter det godt, det giver gode minder engang, er jeg sikker på!!
Der er vist noget med de bedstefædre
Jeg er også sikker på at du laver gode barndomsminder hos dine børnebørn. Dejligt
[...] Min mormor kunne alt! Altså virkelig ALT! [...]